nyhedsbillede
04/04/2018

Byhaver bliver et samlingspunkt i byparken

Et helt nyt byhaveprojekt i Bypark Øst opfylder flere behov.

Når bladene på træerne springer ud til foråret og solen begynder at varme, vil beboere og brugere fra Bofællesskaberne og Kulturhuset Levisonsvej plante og så højbede til med grønt og blomster. De nye byhaver bliver samtidig også et mødested med bænke og hyggekroge og er en del af klimatilpasningsprojektet i byparken.

– Vores klimatilpasningsprojekter skal mere end at håndtere regn fra skybrud. De skal også bringe ekstra værdi til de områder, vi klimatilpasser. Vi har spurgt naboerne, hvad de ønsker sig i Byparken og blandt forslagene var netop flere mødesteder, fortæller klimatilpasningskoordinator Sanne Munk Doll fra Klimavand, som er Kolding Kommune og BlueKoldings fælles klimaindsats.

Projektet i Byparken bliver det første klimatilpasningsprojekt i Kolding, der bliver anlagt og det skal være med til at aflaste midtbyens kloakker under skybrud.

Byhavelaug
Beboere fra Bofællesskaberne og brugere af Kulturhuset på Levisonsvej kommer til at stå for byhaverne ved at danne et byhavelaug. Leder af Bofællesskaberne og Kulturhuset på Levisonsvej Marianne Ries Unna glæder sig over de muligheder som byhaverne giver.

– Vi er glade for at kunne låne byhaverne, som kan dyrkes i fællesskab og derudover kan de enkelte beboere låne en bydelskasse til eget brug, siger Marianne Ries Unna og fortsætter:

– Samtidig ser jeg også byhaverne som en fin mulighed for at skabe et mødested og fællesskab med naboerne i kvarteret omkring os.

FAKTA om Bofælleskaberne og Kulturhuset på Levisonsvej
Bofællesskaberne og Kulturhuset på Levisonsvej er for mennesker med særlige behov. I Bofællesskaberne bor der i alt 22. I Kulturhuset er der tilbud om en bred vifte af aktiviteter, som fx sangaftener, banko, IT, oplæg, perlesyning, nørkleklub, teaterture, ferieture, cykelklub, Zumba, fisketure, naturvejledning, valgmøder og meget andet.

Logo Tilbage

Vi kan bruge klimatilpasningen til at frede vores oase

Borgere i området omkring Vifdam bruger den igangværende klimatilpasning til at sikre, at det grønne område bliver bevaret som...

Læs mere her

De første klimaentreprenører er uddannet

Verdens – så vidt vides – første klimaentreprenører er klar og klædt på til at vejlede boligejere, der gerne...

Læs mere her