nyhedsbillede
15/06/2019

Byparken er indviet, færdigmeldt og klar til brug

Et nyt regnvandsbassin, der skal klimatilpasse området nord for Ndr. Ringvej og Kolding midtby, har sat skub i en større forvandling af Byparken. Nu er arbejdet færdigt og på fredag den 14. juni var der officiel indvielse med taler, tilplantning af spiselige bede og lidt godt til ganen.

Da Kolding Kommune og BlueKolding for år tilbage besluttede sig for at etablere et regnvandsanlæg, der skulle klimatilpasse området omkring Byparken, blev det samtidig startskuddet for en større forvandling af parken. Nu er både anlæg og renoveringen af parken afsluttet og derfor inviterer BlueKolding og Kommunen til indvielse af både den nye bypark og regnvandsanlægget.

– Byparkens nye udseende med nye stier, træer, broer og blomster er blevet til i et samarbejde med naboer og andre interesserede og vi håber derfor, at de, og selvfølgelig også andre interesserede, har lyst til at fejre indvielsen sammen med os, så vi kan få sagt ordentlig tak for deres indsat, fortæller projektleder Louise Langschwager fra By- og Udviklingsforvaltningen i Kolding Kommune.

Spiselige bede
Som en del af den nye Bypark er der kommet nye bænke i parken, der er plantet en blomstereng, og så er der kommet 11 nye plantekasser med krydderurter og skovjordbær.

– Kulturhuset på Levisonsvej får to plantekasser, som er deres. De resterende ni kasser må alle høste fra, og jeg håber også, at der er naboer i området, der vil hjælpe med at passe dem. Hvis der er nogen, der skulle få lyst til at melde sig frivilligt, må de meget gerne henvende sig til mig på dagen, lyder det håbefuldt fra Louise Langschwager.

Vandets vej
Regnvandsbassinet har i øvrigt allerede vist sit værd, da der i marts måned var en episode med langvarig, kraftig regn. Bassinet kan rumme 4000 kubikmeter vand, som svarer til to olympiske svømmebassiner, og aflaster Marielundsledningen, som er en af Koldings tre store regnvandsledninger. På indvielsesdagen bliver der hængt nye plancher op, som forklarer den del af regnvandsanlægget, der er placeret under jorden og viser ”vandets vej” gennem Byparken

 Foto: Som en del af indvielsen blev 11 nye plantekasser plantet til med krydderurter og skovjordbær.

Logo Tilbage

Tag på Klimawalk i Kolding med klimadebat og grillpølser

EU’s Regionalfond, BlueKolding og Kolding Kommune inviterer alle interesserede med på en gåtur den 9. maj. Undervejs bliver der...

Læs mere her

Skab bedre klimatilpasning i samarbejde med borgerne

Invitation til seminar om klimatilpasning med borgerinvolvering: Klimatilpasning fylder meget på dagsordenen hos både kommuner og forsyningsselskaber. I Kolding har...

Læs mere her