nyhedsbillede
09/06/2017

Hvad er det, de unge vil ha’?

Klimatilpasning drejer sig i høj grad om at sikre, at hele Kolding kommune er klar til fremtidens vejr, så vores by og kommune også er et attraktivt sted at bo om 10 og 20 år. Derfor synes vi, at det meget naturligt at tale med de unge om, hvordan de forestiller sig, at vi bedst muligt kan klimasikre, for det er dem, der kommer til at leve med løsningerne fremover.
Desværre synes de unge ikke altid, at det er lige så naturligt at tale med os.

Når vi møder dem med ord som ”borgerinvolvering” og ”spildevandsseparering” bliver de udtryksløse i ansigtet og fjerne i blikket. I stedet for at se det som en mulighed for at få skaterbaner, mountainbikestier eller borde og bænke hvor man kan grille om sommeren, så oplever de bare en grå kasse af kommuneord og voksensprog, som de ikke gider at tage del i.
Men da vi fik chancen for at stille en konkret opgave til dem om selv at løse udfordringerne med at gøre vores by klar til fremtidens regnskyl, så var oplevelsen en hel anden. Eleverne på Kolding Gymnasium blev pludselig interesserede og kreative – og det har skabt interesse langt uden for kommunen.

Udfordringen med at engagere fremtidens borgere i samfundets udvikling er nemlig langt fra noget, der kun gør sig gældende i Kolding. Derfor blev projektleder Stella Steen Jensen og projektleder Jette Nørgaard Jensen inviteret med til Danvas (brancheorganisationen for vand og spildevand i Danmark, red.) årsmøde for at fortælle om erfaringer og muligheder med at inddrage unge mennesker i arbejdet med klimasikring.

– Vi er rigtig glade for de resultater, som vi fik ud af samarbejdet. Det var både inspirerende at se, hvordan de havde løst opgaven og meget tilfredsstillende at høre, at flere var blevet interesserede i at arbejde med netop disse udfordringer, når de en dag skal ud på arbejdsmarkedet, siger Stella Steen Jensen.

Den oplevelse deler Jette Nørgaard Jensen, som også er godt tilfreds med, at de fik mulighed for at dele erfaringerne med samarbejdet med andre fra spildevandssektoren:
– Det er en udfordring, som mange kender, og jeg er sikker på, at vi finder frem til de bedste løsninger, hvis vi er gode til at samarbejde og dele ideer med hinanden.
Du kan læse mere Klimavands deltagelse på Danvas hjemmeside.

Logo Tilbage

Vi gør noget ved vejret!

Regn, regn og atter regn. Lige nu krydser vi alle fingre for en varm sommer. Men kan du lige...

Læs mere her

Hvad kan et fællesareal?

Gik du rundt i Brændkjær-området fredag eller lørdag, er der en god sandsynlighed for, at du så en stribe...

Læs mere her