nyhedsbillede
17/09/2019

Omkørsel i forbindelse med vejarbejde i Lunderskov

Storegade i Lunderskov bliver forskønnet som en del af et klimatilpasningsprojekt i byen. Samtidig er BlueKolding i gang med at renovere kloakker i andre dele byen. Til sammen giver det en del bøvl for trafikanter i Lunderskov.

Kolding Kommune arbejder i dette efterår på at klimatilpasse og forskønne Storegade i Lunderskov og samtidig renoverer BlueKolding kloakker i andre dele af byen, blandt andet på Frederiksberggade og Toftegade.

Alt i alt er det et stort koordinationsarbejde og både Kommune og BlueKolding har travlt med at blive færdig til vinter. Mindre forsinkelser i Storegade har i det sidste stykke tid givet ekstra pres på kørslen gennem bymidten i Lunderskov. Kolding Kommune har derfor sammen med BlueKolding revideret afspærringsplanen, så det kommer til at skabe færrest mulige gener for trafikken.

Det er vigtigt, at trafikanterne lægger mærke til skiltningen, som vil ændre sig i takt med projekternes udvikling.

Forskønnelsesprojektet i Storegade:

Arbejdet på Storegade er i gang frem til medio december 2019. Storegade er spærret fra Søndergade til Torvet frem til d. 11.oktober.2019. Herefter åbnes Storegade igen i minimum et spor.

Kloakarbejder:

  • Frederiksberggade er frem til 11.oktober 2019 spærret fra Vestergade til Torvet.
  • Toftegade er spærret frem til 04. oktober 2019
  • Asfaltarbejde på Søndergade, Vestergade og Toftegade udføres i uge 41.
  • Søegårdsvej er spærret fra 14.oktober 2019 til januar 2020

I perioden hvor BlueKolding spærrer Søegårdsvej (14.oktober 2019 til januar 2020) bliver det muligt for bilister at køre på hele strækningen af Storegade.

Logo Tilbage

Byparken er indviet, færdigmeldt og klar til brug

Et nyt regnvandsbassin, der skal klimatilpasse området nord for Ndr. Ringvej og Kolding midtby, har sat skub i en...

Læs mere her

Tag på Klimawalk i Kolding med klimadebat og grillpølser

EU’s Regionalfond, BlueKolding og Kolding Kommune inviterer alle interesserede med på en gåtur den 9. maj. Undervejs bliver der...

Læs mere her