12/10/2018

Højvandssikring i Binderup-Grønninghoved – spørgsmål og svar

Her på siden vil vi løbende lægge nye spørgsmål og svar ind.

Spørgsmål: Hvilken rolle har Kolding Kommune i stormflodssikringen? 

Svar: Kolding Kommune fungerer alene som procesmyndighed i henhold til kystbeskyttelsesloven. Kommunen er blevet kontaktet af grundejere i området, der ønsker at få undersøgt om det er muligt at stormflodssikre området. Kommunen har videresendt ønsket om en undersøgelse til Kystdirektoratet, som har vurderet, at det er fagligt relevant at gennemføre en forundersøgelse af mulighederne, behovet og konsekvenserne af en eventuel stormflodssikring.

Spørgsmål: Er der allerede truffet beslutning om at stormflodssikre området? 

Svar: Nej! Kommunen er i tæt samarbejde med digegruppen og ingeniørfirmaet Niras i gang med en forundersøgelse, der skal afdække det nærmere behov for stormflodssikring og kortlægge et eventuelt relevant sikringsniveau på et dybere fagligt grundlag.

Spørgsmål: Hvorfor er der allerede nu lavet en rapport?

 Svar: Det er den første tekniske rapport ud af fire, der indeholder den viden, der indtil nu er indsamlet i projektet, og som den igangværende undersøgelse bygger videre på. Hverken alle løsningsmuligheder eller prisniveauet er endnu fuldt afdækket og der er ingen beslutninger taget.

Den anden rapport er undervejs og forventes klar inden jul.

Spørgsmål: Hvem bestemmer om området skal stormflodssikres?

Svar: I sidste ende er det Kolding Byråd, der tager den endelige beslutning. Inden en løsningsmodel bliver forelagt Byrådet, bliver der afholdt et informationsmøde og alle berørte grundejere i området får mulighed for at komme med kommentarer, først i en forhøring og siden i en egentlig høringsrunde efter kystbeskyttelsesloven.

Politikerne vil naturligvis lytte til grundejernes synspunkter, før de tager stilling til om projektet skal gennemføres.

Hvis Byrådet ender med at beslutte, at der skal ske en stormflodssikring for Binderup-Grønninghoved, kan berørte grundejere påklage afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet.

Spørgsmål: Vil en stormflodssikring, fx i form af et dige, ikke ødelægge naturen?

 Svar: Kommunen har stort fokus på at bevare herlighedsværdien i stranden og de landskabelige forhold, hvis der skal etableres et dige. Det er derfor vigtigt at understrege, at der i undersøgelsen indgår en vurdering af de landskabelige konsekvenser. Der er naturligvis også stor fokus på, at en af kommunens bedste strande fortsat har en stor rekreativ værdi.

Spørgsmål: Hvor højt bliver diget?

Svar: Diget får en højde, så det kan sikre området mod en stormflod på op til 2,2 meter, hvilket er Kystdirektoratets anbefaling. Højden på terrænet i området hvor diget ønskes placeret er i gennemsnit ca. 1,4 meter over havets overflade, og det betyder derfor at selve diget skal have en højde på ca. 80 cm for at stormflodssikre til 2,2, meter.

Spørgsmål: Hvem skal betale for stormflodssikringen og for driften af den?

 Svar: Kommunen og Digegruppen kigger på forskellige bidragsmodeller, og det er endnu ikke besluttet, hvilken model, der vælges. Det er Kolding Byråd, der endeligt beslutter, hvordan bidragsmodellen skal se ud.

Spørgsmål: Er det overhovedet nødvendigt at stormflodssikre området?

 Svar: Stormflodssikring bliver normalt dimensioneret på baggrund af 2 elementer. For det første de ekstreme vejrsituationer, som opstår med en vis statistisk sandsynlighed. Og for det andet en såkaldt klimafremskrivning, der sikrer, at diget har en passende effekt i hele digets levetid. Den klimafremskrivning, der indregnes i forundersøgelsen, følger de anbefalinger som FN’s klimapanel med den tilhørende danske klimamodel udarbejdet af DMI foreskriver. Der skal altså indregnes både en generel havvandsstigning samt de mere ekstreme vejrforhold som også forventes. Kommunen følger disse officielle anbefalinger.

Spørgsmål: Hvorfor skal Kommunen ikke betale for stormflodssikring?

Svar: Lovgivningen beskriver ikke, hvem der skal betale for projektet, og det er endnu ikke besluttet, hvordan stormflodssikringen skal finansieres. Kommunen har hjemmel til at pålægge de berørte grundejere at betale for hele projektet og skal som andre grundejere, naturligvis betale deres andel, hvor vi f.eks. ejer en vej eller en bygning.

Spørgsmål: Har afgørelsen fra Jyllinge Nordmark digeprojektet nogen konsekvenser eller betydning i forhold til et muligt projekt ved Grønninghoved-Binderup?

Svar: Det er svært at give et præcist svar på, da de to projekter ikke kan sammenlignes direkte – se afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet om ophævelse af VVM-tilladelse i Jyllinge Nordmark
Se eventuelt https://naevneneshus.dk/nyhedsarkiv/2019/april/ophaevelse-af-vvm-tilladelse-til-kystbeskyttelsesanlaeg-i-jyllinge-nordmark/

 

 

Logo Tilbage

Kontaktoplysninger

Kontakt til de projektledere, der står i spidsen for Kommunens arbejde i undersøgelses-projektet: Vil du vide mere eller har du...

Læs mere her

Åben KOMtainer: Bliv klogere på klimatilpasning i Byparken

Klimavand er godt i gang med at klimatilpasse Byparken, hvor det 4000 kubikmeter store regnvandsbassin nu står færdigt. Vil...

Læs mere her